0Vare
Antal varer: 0 Se kurv

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

4 vare(r)

Er du en monogam strikker??

12/07/2019 11.12.12

Jeg har ofte kunder inde i butikken, hvor vi snakker om antallet af vores projekter. Der er nogle, der kun har 1 projekt på pindende af gangen, og så er der os andre ...

Vi er mange, der har gang i flere projekter af gangen.

Det kan være der er 1 projekt, der er nemt at gå til, hvor man kan se en film samtidig. Så skal der være et med mønster, hvor man skal koncentrere sig lidt mere. Så et lille et til tasken osv osv.

Det fik mig til at tænke på, hvor mange projekter jeg egentlig har gang i. Der er selvfølgelig nogle ting, der skal strikkes til butikken, og så er der dem for sjov og til mig selv .

Derhjemme har jeg gang i 3 projekter (Eller faktisk 4, men den sidste er lagt godt til side lige nu)

1. projekt er denne stribede trøje strikke i Sisu. Det er en af de nye efterårsmodeller fra Sandnes. Opskriften kommer i uge 32, så jeg må hellere få den gjort færdig. Ærmerne skal strikkes først. Det er altså skønt. Selvom det er på pind 3, går det bare derudaf. Skønt garn at strikke med.

Stripegenser -sisu

2. projekt er et hæklet terassetæppe fra Karen Klarbæk.

hæklet terassetæppe

Det er hæklet i Karen Klarbæk økologiske uld. Egentlig er jeg færdig i følge opskriften. Men da det er et tæppe min søn skal have med på efterskole, får den lige 3 nøgler garn mere og en lidt bred kant rundt. Jeg vil gerne have han kan bruge det som sengetæppe også. 'han skal afsted den 11 august, så det skal også have lidt ekstra opmærksomhed.

Det 3. projekt er Karens Cardigan. Det er også en opskrift fra Karen Klarbæk i hendes økologiske uldgarn.

karens cardigan

Den har udfrodret mig lidt. Ikke selve mønstret, for det er bare en drejet rib hele vejen. Men lige præcis den drejede rib har tricket nogle små bitte muskler i min albue. Så den kræver masser af tid og strækøvelser. Resultatet bliver super lækkert. En enkelt lang cardigan. Lige til at tage over en kjole eller et par jeans til vinter. Jeg mangler kun det sidste ærme, så jeg tænker det bliver mit ferieprojekt, når jeg skal se en masse fodbold til Dana Cup i Hjørring.

Jeg har også 2 projekter til at ligge i butikken. Det er jo ren luksus, at det næsten er påkrævet at strikke i arbejdstiden. 

Det ene er Oslosweater fra Petiteknit.

oslosweater

Den er strikket i Tibet og Anisia fra Cewec. Begge garner har vi i butikken, og det er som at strikke med smør! Så blød og lækker. Jeg har snydt lidt og haft den med på biltur. Halskanten er jeg ikke tilfreds med. Den bliver pillet op og strikket på en mindre pind. Men jeg glæder mig usigeligt til at bruge den. Petiteknit laver nogle lækre, enkle og klædelige modeller. Det er lige efter min smag.

Sidst men ikke mindst er der de her sokker. De har ligget her en evighed!! Mon jeg ikke bare skal få gjort dem færdig. De er til min mand og lavet i noget gammelt strømpegarn fra mit lager hjemme. Troede det var 2 ens nøgler. Det var det tydeligvis ikke.

sokker

Strikketasken til armen fik vi af en kunde, da vi åbnede butikken. Den er så flot med en gammel broderet klokkestreng syet på.

Perfekt til vores lille biks.

/kh Signe

Kommentarer | Opslået i Blog Af Signe Clausen

Kumulus KAL

18/06/2019 09.12.42

Inde på Instagram har Petiteknit lavet en KAL, hvor man kan uploade et billede af at man er ved at strikke en Kumulus trøje, og være med i konkurrencen om en garngave.

Vi har længe haft Kumulus på vores strikkeliste, så det var oplagt for os at være med. 

For de af jer, der ikke ved hvad en KAL er, så er det en forkortelse af Knit-A-Long - som kan oversættes frit som Strik-Sammen.
Altså man er flere, der strikker det samme projekt samtidig. Det er herved oplagt at dele fremskridt og udfordringer med hinanden.

Lisbeth har valgt at strikke sin i den anbefalede garntype.
I dette tilfælde faldt valget på 2 tråde Tynn Silk Mohair fra Sandnesgarn.

kumulus1

Signe har derimod valgt at lave sin i en lidt tykkere vinterudgave, og strikker den i 1 tråd Hjerte Fine Highland Wool fra Hjertegarn og 1 tråd Tilia fra Filcolana.

Da det er et meget anderledes garnvalg, var det nødvendigt med en strikkeprøve for at se om det passede med strikkefastheden. Som I kan se, bliver det en helt anden trøje, men absolut ikke mindre fantastisk.

kumulus

Kommentarer | Opslået i Blog Af Lisbeth Andersen

Tvillingerne bag Uldtråden

20/05/2019 13.06.52

Fun facts om tvillingerne i Uldtråden

I øjeblikket florerer der en lille leg på de sociale medier, om at dele nogle lidt anderledens fakta om sig selv. Dette synes vi giver anledning til at fortælle lidt mere om os.

Samtidig er det også en mulighed for at skyde vores nye blog igang. Planen er, at vi en gang imellem skriver tips og tricks herinde og giver inspiration til brug af vores lækre garner.

1. Vi ved faktisk ikke om vi er énæggede eller tveæggede tvillinger. 

Der var 2 moderkager, hvilket normalt betyder at man er tveægget. Jordemoder og læge var vidst lidt uenige om det. 
Vores adfærd sammen, peger dog i retning af, at vi er énæggede; Vi ved præcis hvad den anden tænker  :-)

2. Vi kan sagtens have 3 forskellige samtaler kørende på messenger, sms og snabchat uden problemer - samtidig.

3. Vores mænd har ALDRIG taget fejl af os. Måske det er derfor, de er blevet hængende....

4. Vi startede begge med at strikke, da vi var omkring 10 år gamle. Vores mor strikkede og syede meget tøj, så det har altid været naturligt for os.

5. Vi undgik i høj grad hinandens selskab i teenageårene. 

6. Vi har sidenhen boet overfor hinanden i 1 års tid.

Så fik I lidt anderledes baggrundsinfo. Der er sikkert en masse andre funfacts om os; men det må blive en anden gang.

Endnu engang velkommen til vores nye blog. Vi håber vi kan give dig tips, tricks og ideer til dine projekter.

Kommentarer | Opslået i Af Lisbeth Andersen

Ny Blog

05/05/2019 23.49.00

Nu er vores nye blog gået i luften.
Du er velkommen til at følge med.

Kommentarer | Opslået i Af uldtraaden @uldtraaden.dk

4 vare(r)