Brug af dit lager

Selvom vi har en garnforretning, har vi jo også et gammelt lager derhjemme. Det er jo nok ikke til at undgå.
Jeg havde noget uld/silke liggende jeg har købt for længe siden til et andet projekt. Det projekt blev aldrig til noget, men jeg synes alligevel garnet var for godt til bare at ligge i en pose.

Der er efterhånden rigtig mange opskrifter hvor der er strikket med en følgetråd mohair. Jeg synes det er en super måde at få piftet et måske lidt kedeligt garn op.

Så jeg tog et nøgle med ned i butikken, fandt en silk mohair, der passede i farven. Her var det Tilia fra Filcolana. Det er et super lækkert Silk mohair, der fælder minimalt. Så det kan jeg varmt anbefale.
Opskriften er også fra Filcolana. Det er den, der hedder Tranum. Oprindelig er opskriften lavet i Saga (New Zealandsk lammeuld) og Tilia, men mit garn passede i strikkefasthed og løbelængde med Saga, så det var nemt at skifte det ud.

Filcolana har rigtig mange lækre gratis opskrifter. Det er bare at printe ud. Nede i Uldtråden, har vi også Lookbooks fra de sidste par år, hvor modellerne er præsenteret med flotte billeder. Vi printer også gerne ud for dig, hvis du ikke selv har muligheden.

Vi ses
Mange hilsner Signe

2 Replies to “Brug af dit lager”

  1. Bodil siger:

    Hvad gør det mon ved det garnforbrug – som op skriften foreskriver – at der medtages en følgetråd. . . ?

    1. Hej

      Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål.
      Kan du prøve at omformulere det?
      /Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *